Den tyske tuner Manhart har sendt endnu en vanvittig Mercedes på gaden. GLR 700 produceres kun i 10 eksemplarer. Desværre!
Manhart har sendt en eksklusiv ændring af Mercedes-AMG-programmet på gaden. Endnu én. GLR 700 bliver dog en sjælden fugl i trafikken. Manhart bygger nemlig kun ti eksemplarer på basis af GLC 63 S.
Man skulle ellers ikke tro, at den bil ligefrem manglede muskler.
Selv i sit fabrikstrim er SUV’en, som en mest er en crossover med coupéformer, på ingen måde uden overarme. Tværtimod faktisk. For dens biturboladet, fire-liters V8-motor leverer 510 hestekræfter og 700 Nm, fra det øjeblik den triller af samlebåndet.
Under og over køleren
Men mere vil selvfølgelig altid have mere. Og med relativt små ændringer kan meget lade sig gøre med V8’eren. I Manharts tilfælde har man dog ændret på noget mere end motorstyrringen. For alt mellem turboladerne over intercooleren og indsugningen, som i øvrigt er nu er lavet af kulfiber, er faktisk nyt.
Noget der giver udslag på et rullefelt. For GLR700 lever i den grad op til sit navn. Og lidt mere til. For ydelsen er helt oppe på 707 hestekræfter og svimlende 905 Nm.
LÆS OGSÅ: RYKKEDE DIREKTE I FÆNGSEL – 24-ÅRIG SNUPPET MED 204 KM/T
Gearkassen har fået kærlighed
Det har omgang har dog krævet, at gearkassen fik lidt kærlighed. Så for at den nitrins automat-løsning kan holde til tæskene har Manhart installeret diverse forstærkninger.
Mercedes’en ligner da også det, den er – nemlig særdeles brutal. Frihøjden er der skåret 30 millimeter af, så der nu er endnu mindre luft at komme efter i hjulkasserne. Alligevel er der fint med plads til fælge i 21″. Den enorme Panamericana-grill er gjort helt sort. Selve bilen står i Manharts signaturfarve af sort med guldstafferinger.
Stafferinger der går igen i kabinen, hvor en ko eller 10 har lagt hud til.