Den vil være udstyret med det seneste niveau af selvkørende teknologi – endnu er Polestar 5 kun et koncept, men…
Det er mere end tydeligt, hvilken bil Polestar jagter – nemlig Porsche Taycan. Og det skal gerne ske inden for en tre års periode, afslører Polestar nu selv.
Ifølge det Geely-ejet elbilsmærke har man det klare mål, at blive en forretning med plus på bundlinjen om bare fire år, og man vil ultimativt være der, hvor Polestar kan kalde sig en seriøs konkurrent til tyske Porsche.
Fra tuner til egentlig bilmærke
Alene Polestars historie burde da også kunne hjælpe mærket noget af vejen. Virksomheden gik fra at være en Volvo-tuner og et racerteam til nu et egentlig bilmærke. Første skridt i jagten på Porsche er den nye Polestar 5. En direkte konkurrent til Porsche Taycan, som fabrikken vil løfte sløret helt for inden for de næste par måneder.
Ifølge Polestars PR-chef i Nordamerika, John Carton, er mærket ved at udvikle helt nye platforme, som fremtidige biler skal baseres på. Og de, siger PR-chefen, har ikke noget med Volvo at gøre.
Polestar er samtidig ved at udvikle sine egne elmotorer. De skal være små men samtidig meget potente. Eksempelvis får Polestar 5 612 hestekræfter. Fremtidige Polestar-modeller vil desuden kunne kobles til de hurtigste ladestandere på markedet, og motoren vil – præcis som i Porsche Taycan – benytte sig af en gearkasse med to fremadgående trin.
Klik ‘NÆSTE SIDE’ for at se mere til Polestar 5