Annonce:

Derfor koster denne modelbil 230.000 kroner

Lewis Hamilton blev ikke verdensmester for ottende gang i søndags. Men du kan komme meget tæt på britens vinderbil fra sidste år.

Annonce:

Du skal bare have virkelig, virkelig mange penge.

Amalgam Collection bygger nemlig ikke bare modelbiler – de bygger nogle af verdens vildeste modelbiler. Deres seneste projekt er en model af Mercedes-AMG F1 W11 EQ Performance. Formel 1-bilen der vandt konstruktørmesterskabet sidste år, og som Lewis Hamilton kørte sit syvende verdensmesterskab hjem i.

Kun syv modeller bliver fremstillet, og de vil alle sammen koste 35.000 dollars svarende til svimlende 230.000 kr.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Den britiske modelbyggers speciale er normal replikaer i størrelsesforhold 1:12 eller 1:8, men lige Formel 1-bilen her er 1:4 af den ægte vare. Det betyder, at den måler 1,2 meter i længden.

Amalgam har ladet sig inspirere af bilen, som den så ud under Portugals Grand Prix sidste år. Her slog Hamilton nemlig Michael Schumacher af pinden, som den mest vindende kører i Formel 1’s historie.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Det har taget 4.500 timer
Ved at give modelbyggerne adgang til meget vigtige – og ofte særdeles hemmelige – tekniske tegninger har selve Mercedes-holdet da også gjort deres for, at den vilde model kan blive til virkelighed.

En proces som har taget 4.500 timer. Altså bare i forberedelserne. Det tager yderligere 450 timer at fremstille hver enkelt af de syv modelbiler, som sættes sammen af tusindevis af dele.

Læs mere efter videoannoncen:

Lige som den ægte vare i øvrigt.

Interessant nok er Amalgam ikke så sippet med bilens udseende. I hvert fald vil de gerne sælge bilerne i den farve, køberne ønske. Så hvis du nu ikke er den store Hamilton-fan, kan du sagtens få Valtteri Bottas’ startnummer, 77, på siden. Eller måske George Russells?


Besøg vores annoncør:

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 10 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Så skriv til bj@boosted.dk
Besøg vores annoncør:

Auto Show Annonce

Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Populære

Annonce:

Læs også

Flere populære artikler

Læs også