I dag er CSL-udgaven af E46 M3 en af mest legendariske BMW’er til dato – men hvordan står det til her 18 år, efter samlebåndet stoppede?
E46 M3 er en eftertragte vogn. Hedder den tilmed CSL, bliver det legendarisk. Også selvom den første BMW med kulfibertag faktisk kun var i produktion i små syv måneder af 2003.
Helt præcist fra maj til december det år.
Var man en rigtig hardcore type dengang, som i øvrigt havde råd til en CSL, leverede fabrikken bilen uden aircondition og stereoanlæg. Noget, der var med til gøre en i forvejen imponerende slankekur endnu vildere, var dog uden tvivl kulfibertaget.
LÆS OGSÅ: Bedste BMW M3 til dato – vi kører en tur i E46 CSL
For de kunder, som kunne fremvise en racerkøre-licens, fjernede BMW desuden hastighedsbegrænsning på 250 km/t. Men det var det altså ikke alle CSL-kunder, som kunne, så ikke alle CSL’ere kan køre 270 km/t.
Men nogen kan…
Kulfiber OVERALT
Som nævnt var CSL’eren den første Bimmer med kulfibertag, hvilket var med til at bringe vægten ned med hele 110 kilo i forhold til den almindelige M3. Det og så selvfølgelig den massive brug af det fjerlette materiale inde i kabinen.
Eksempelvis er dørsiderne i kulfiber. Bagsæderne vejer i øvrigt bare 600 gram…! Men hvordan klarer bilens motor – som BMW kaldte S5432HK – sig efter 18 år? Fra fabrikken havde den 17 ekstra hestekræfter.
Er de mon stadig hjemme? Det korte svar er ja… og mere til. Det engelske eksemplar herunder har nemlig 360,7 hestekræfter.