Vi ved det. Sammenligningen mellem de to biltyper – omend de begge er pænt potente – er måske ikke den mest fair… men!
Stop! Vi ved allerede, hvad du tænker.
Hvordan kan en Dodge Charger Hellcat, især Redeye-udgaven, overhovedet være noget fair match, når bilen ved siden af er en Mercedes E-Klassen.
Altså bilen ved siden af er ingen almindelige E-Klasse. Men vent lige med din dom, til du har set klippet herunder. Chargeren får hjælp til at trække (læs: flå) baghjulene rundt af sin enorme 6,2-liters V8’er med kompressor. Det giver 808 hestekræfter.
Mercedes’en derimod…
Ja, selvom der er tale om en AMG – endda en S-variant – så er slagvolumen noget mindre. Nemlig kun 4.000 kubik. De dobbelte turboer sørger dog for 610 hestekræfter.
På papiret burde Chargeren altså uden problemer stikke fra Merceren. På papiret.. altså. For der er lige det, at Chargeren ‘kun’ trækker på baghjulene, mens E-Klassen med sit 4Matic-træk tager alle fire poter i brug.
Faktisk er Mercedes’en også hurtigere fra 0 til 100 km/t. Så blev det lige pludselig ikke så let at forudsige en vinder, vel?