Den tyske bil, der har fået opkaldt et helt segment efter sig, må se sig slået som europæernes fortrukne nye bil.
Hvad vil europæerne helst kører i? Svaret er… ikke en Volkswagen Golf. Nej, for i 2021 måtte den tyske legende på fire hjul i popularitet se sig slået af en franskmand.
Det er firmaet Focus2move, der har set på de samlede bilsalgstal fra 44 lande i Europa. Og her er konklusionen klar. Sidste år blev der solgt klart flest Renaulter. Mere specfikt toppede Clio-modellen salgslisterne.
Det skriver mediet bil24.no.
Der er dog ikke ret mange biler ned til Golf’en, som med 245.747 eksemplarer må se sig slået af bare 965 Renaulter. Helt præcist blev der nemlig solgt 246.712 Clioer.
Til gengæld er det også en Volkswagen som indtager listens tredjeplads. Med 223.847 nye biler var europæerne nemlig også vilde efter tyskernes Polo-model. Sådan ser billedet dog ikke ud herhjemme, hvor hverken Poloen, Golfen eller Clioen nåede ind i top 10 over de mest solgte biler sidste år.
I stedet stod den på Ford Kuga som hybrid, Citroën C3 og Toyota Yaris. Blot for at nævne top tre over de mest solgte personbiler i Danmark sidste år.