Problemet med performance-bilerne af i dag er, at de absolut intet siger. Men det er der heldigvis råd for.
Hvis du er til motorlyd, og det er du, når du læser med her, så har de seneste år været ret sørgelige.
Altså der er undtagelser. Selvfølgelig er der det. Ferraris V12-motor lyder eksempelvis stadig helt fantastisk, selvom EU forlanger lyden kvalt af stadig flere partikelfiltre.
LÆS OGSÅ: Elbil-forening: Bilafgiften skal op NU!
Hos BMW finder vi derimod et godt eksempel, på hvordan diverse emissionsregler med tiden har gjort motoren tavs. Heldigvis findes der løsninger på problemet. Eksempelvis hos BRS Motorsport hvor man har smidt et udstødningssystem med 200 celles katalysator fra Capristo på et eksemplar af den nyeste M3.
Den BMW selv kalder for G80.
Resultatet er en bil, som ‘siger’ 20 procent mere end fabriksbilen. Og sikkert også kaster lidt flere hestekræfter i asfalten. 12 hestekræfter siger BRS selv.