Den sidste Audi er her lige nu. I hvert fald hvis den skal have forbrændingsmotor. Den her har tilmed manuelt gear.
Vi kommer ikke uden om det. Den næste Audi R8 – som måske slet ikke kommer til at hedde R8 – bliver en elbil med automatgear. Men der er grund til at tørre øjnene. For R8’eren med forbrændingsmotor er her lige nu.
Eksemplaret her fra Underground Racing har ovenikøbet 1.500 hestekræfter og manuelt gear. Ja, præcis – manuelt gear.
Den amerikanske tuner har bygget monsteret på basis af en R8 årgang 2020. Det vil sige en centermotoriseret V10-sag. Sådan en har normalt et syvtrins dobbeltkoblingsgear.
2,5 Audi R8 i én
Normalt. For den her har fået tre pedaler og manuel pind. Og så selvfølgelig en turbo-tilkobling. Faktisk vil Underground Racing kun sælge dig en Audi R8 med manuelt gear, hvis også de får lov at levere den med dobbelte turboer.
Til gengæld er ydelsen helt oppe på svimlende 1.500 hestekræfter. Det er – selv hvis vi tager udgangspunkt i den mest hidsige R8 – nemlig V10 Performance Quattro – 880 hestekræfter mere end fabriksbilen.
LÆS OGSÅ: Nu kan kronprinsens Fisker Karma blive din – se den her!
Prisen for hele ombygningen kan vi ikke blive helt kloge på. Men selve turbookittet begynder ved 50.000 dollars og slutter først ved 175.000 dollars. Så kommer ombygningen til manuelt gear – foruden selve gearkassen – oveni.
Som bonusinfo kan vi nævne, at R8’eren (med afgift, red.) har en vejledende udslagspris på 3,48 millioner danske kroner.
Klik ‘NÆSTE SIDE’ for at bladre i billederne af bilen.