Annonce:

Superblack er en G-Klasse med 800 hestekræfter

Få tunede G-Klasser er lige så brutale – og dyre – som Brabus 800 Adventure XLP. Men nu har en ny bil taget tronen. Ovenikøbet en af en anden Brabus.

Annonce:

Superblack er i bund og grund en Brabus 800. Men den er bare endnu mere brutal. Lad os tage længden som det første. Bilen er 700 millimeter længere, så er den faktisk også 116 millimeter bredere… og udstyret med et åbent lad.

Både eksteriør og interiør er sort i sort med røde syninger og stafferinger for at bryde et ellers meget mørkt tema. Brabus har heller ikke været nærige med kulfiberen. Det fjerlette og rasende dyre materiale er over alt på bilen. Og så er der hjulene. Har du set dem? Hvis ikke så kast lige et kig på billederne af dem længere nede i artiklen.

De er 22″ store og 9,5″ brede hele vejen rundt. Og så er de bygget til at modstå en vægt på tre ton.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Den ondskabsfulde G-Klasse har stadig en fire-liters V8-motor med dobbelte turboer. Men effekten er skruet op til 800 hestekræfter og svimlende 1.000 Nm. Det betyder, at bilens nitrins automatgearkasse kan sende den enorme tysker fra 0 til 100 km/t på bare 4,8 sekunder. Topfarten er dog af sikkerhedsmæssige grunde begrænset til 260 km/t.

Noget, der ikke er begrænset, er prisen. Superblack koster fra 726.000 euro. Du skal altså som minimum have 5,4 millioner danske kroner op af lommen. Og det er vel at mærke før registreringsafgiften, hvis bilen skal på plader.

Klik ‘NÆSTE SIDE’ for at bladre i billederne af bilen. 


Besøg vores annoncør:

Besøg vores annoncør:

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 10 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Så skriv til bj@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Populære

Annonce:
Annonce:

Flere populære artikler

Annonce:

Læs også