Redbull-teamchef Christian Horner fortæller nu, at dramaet om VM-titlen sidste år ikke får Lewis Hamilton til at indstille Formel 1-karrieren.
Det vil være trist for sporten, hvis Lewis Hamilton forsvinder ud af Formel 1-feltet. Det siger Redbulls teamchef Christian Horner i dag til World Is One.
– Han (Hamilton, red.) er stadig en fantastisk kører på et helt fantastisk højt niveau. De to kørere (Hamilton og Verstappen, red.) var sidste år i en liga for sig.
Horner understreger dog samtidig, at det egentlig ikke rager nogen, hvad Hamilton bestemmer sig for.
– Til syvende og sidste er det hans karriere, og jeg er sikker på, at han træffer den beslutning, der er bedst for ham.
Ifølge The Independent har Hamilton tilbragt dagene, siden han tabte sit ottende VM på sidste omgang af året sidste løb, i sin hjem i Colorado, USA. Her bliver han formentlig, indtil FIA kommer med en afgørelsen i den sag, som nu er rejst angående løbsleders Michael Masis beslutning om at give løbet i Abu Dhabi frit på sidste omgang.
Imens fortsætter spekulationerne om den syvdobbelte verdensmesters karrierestop. Spekulationerne får næring af, at Hamilton-lejren har været tavs, siden 37-årige brite blev nummer to på Yas Marina Circuit