R24’eren er måske ikke så historisk signifikant som sine efterfølgere, der sikrede en vis spanier to verdensmesterskaber. Ikke desto mindre har Fernando Alonso siddet bag rattet af denne ægte Formel 1-bil.
Lige denne R24’er bærer chassisnummer R24-07. Og det betyder, at det er den bil, som Alonso kørte de sidste tre løb af 2004-sæsonen i. Altså Kina, Japan og Brasilien.
Løb der gav spanieren to 4.pladser og en 5.plads. Nok til at sikre Renault en samlet tredjeplads i konstruktørmesterskabet. Alt sammen fra dengang, Formel 1-feltet kørte med V10-motorer.
LÆS OGSÅ: Kontant afslører kendt bilforhandler – beholder kundernes penge og udskriver bøder
Og nu kan den blive din. I næste uge skal den nemlig på auktion i Paris. Det er auktionshuset RM Sotheby’s, som svinger hammeren, og man forventer, at bilen ender med at koste et sted mellem 300.000 og 385.000 britiske pund. Det svarer til en vurdering på mellem 2,6 millioner og 3,4 millioner danske kroner.
Utrolig billigt for en Formel 1-bil. Selv for én med 18 år på bagvingen.
Klik ‘NÆSTE SIDE’ for at bladre i billederne af bilen.