Der er 37 hele biler og et hav af reservedele. Men det koster altså lidt.
En omfattende samling af klassiske Land Rover-modeller- og dele er sat til salg på eBay.
I annoncen afslører sælger, at han startede en Land Rover-renoverings- og reservedelsvirksomhed for at supplere indtægterne, mens han læste på universitet. Nu må han været kommet gennem uddannelse, for alt fra virksomheden skal sælges. Og der meget af det. For en eventuel køber bliver det dog lidt af en jagt, hvis man vil have det hele med.
LÆS OGSÅ: Jim kørte 1,6 millioner km i sin 740 – nu “giver” Volvo ham en ny bil
Bilerne og de mange dele er nemlig spredt udover forskellige steder i USA. Af annoncen fremgår det ikke præcist hvor. Bortset fra at nogle af bilerne står i Orlando, Florida. I alt består samlingen af 37 Land Rover-modeller fra 1995 og frem.
Ta’ det hele!
Udvalget af dele står lige nu opmagasineret i to 40 fods store containere. Det, der ikke er plads, er rykket ind i en lagerhal. Af dele siger sælger, at der både er to hele Defender-karosserier, et par LS-V8-motorer, en venstrestyret Defender 130, og et spritnyt rullende chassis.
Af annoncen fremgår det, at sælger helst vil af med det hele på én gang. Hvilket er forståeligt nok. Samlet vurdere sælger, at der er biler og dele for 500.000 dollars. Altså 3,2 millioner danske kroner plus det løse.
Klik ‘NÆSTE SIDE’ for at bladre i billederne af samlingen