Til 2025 og ikke længere. BMW har ikke videre planer for Z4’eren, som ikke har været nogen videre salgssucces.
BMW Z4 lever angiveligt på lånt tid. Faktisk mener det spanske medie Motor.es, at BMW allerede har sat dato på. Bilen får til midten af 2025 og ikke en dag længetre. Det skyldes, hævder mediet, dårlige salgstal. Når Z4’eren ikke trækkes ud af modelprogrammet med det samme, skyldes det, at der venter modellen et facelift næste år.
Men hvor meget det facelift indebærer, melder historien ikke noget om. BMW har dog ikke villet gøre noget ved Z4’eren siden lanceringen i 2018. Herhjemme kan man stadig få en Z4 med manuelt gear. Men i USA har importøren helt fravalgt modellen. Siden lanceringen har kun to nordamerikanske kunder nemlig købt en Z4 med manuelt gear.
Hva’ så med Supra?
Den nuværende BMW Z4 og Toyota Supra bygges på samme platform. Endda på samme fabrik i Østrig, men det er endnu uklart, om Z4’erens skæbne får betydning for Supra’eren.
Det har dog længe været rygtet, at Supra’eren kommer i en særligt potent GRMN-udgave med drivlinjen fra den nuværende BMW M3. Altså baghjulstræk, 510 hestekræfter og seks manuelle gear.
Motor1.com har forsøgt at få en kommentar fra BMW. Men her fra lyder svaret blot ‘at man ikke vil forholde sig til spekulationer’. Her på Boosted har vi forsøgt at få en kommentar fra Toyota Danmark. Men herfra lyder svaret blot, ‘at man er både glade og stolte over GR Supra, og den positive betydning modellen har haft og stadig har for Toyota-brandet’.