Annonce:

Mazepin må fortsat køre Formel 1 – men Haas er stadig i tvivl

Nikita Mazepin har fået grønt lys. Den 23-årige Haas-kører må fortsat kører Formel 1. Bare ikke som russer.

Annonce:

På grund af Ruslands invasion af Ukraine udelukkes mange russiske sportsfolk i øjeblikket fra deres erhverv. Bare ikke i Formel 1. Det kom tirsdag i denne uge frem efter et møde i The World Motor Sport Council. På mødet blev det nemlig besluttet, at russiske kørere forsat kan køre med i FIA-regulerede motorsportsgrene. Så længe de ikke officielt repræsenterer Rusland.

Det oplyser FIA i en erklæring, som kan læses på Twitter. De samme regler gælder i øvrigt kørere fra Hviderusland. Derfor må Nikita Mazepin fortsat sætte sig i sit Haas-sæde. Et sæde det dog ikke er sikkert, at han har ret meget længere.

I sidste uge fortalte holdet, at man som konsekvens af den russiske invasion kørte den sidste testdag i Barcelona uden logoer fra hovedsponsoren, russiske Uralkali, på bilerne. I sammen ombæring fortalte teamchef Günter Steiner, at man ‘overvejer hele samarbejdet med Uralkali.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Nikita Mazepin har familiært tætte bånd til firmaet, i det hans far – den russiske oligark Dmitry Mazepin – er medejer af virksomheden. Efter planen har Haas mere at sige om situationen i denne uge.

 

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 10 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Så skriv til bj@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Populære

Annonce:

Flere populære artikler

Læs også

X