Man kan sige meget om Supra Mk.5. Blandt andet at den er bygget på BMW-teknik. Men det er selv samme teknik der giver bilen her over 1.000 hestekræfter.
Som du sikkert ved, deler femte generation af Toyota Supra teknik med BMW Z4. Det vil sige en tre-liters rækkesekser med turbo og op mod 390 hestekræfter fra fabrikken. Men der er mere at hente. Meget mere. BMW-motoren er nemlig meget taknemmelig, når det kommer til tuning
Titan Motorsports er kommet uden om fabriksbegræsningerne ved at udskifte alt fra intercooler til indsugningsmanifold og endda brændstofssystemet. Endelig er de dobbelte turboer skifte ud med én enkelt Precision-turbolader.
Med alt monteret yder Supraeren 1.010 hestekræfter og vanvittige 1.203 Nm. Som vi er orienteret, er det én af de første gange, det er lykkedes at trække så meget power ud af B58-motoren, som BMW kalder den. Gearkassen er der ikke ændret på. Det vil altså sige, at en otte-trins automatgearkasse skal håndtere de mere end 1.000 hestekræfter.