Annonce:

Mazepin: Jeg vil tilbage i Formel 1

Haas-lejeren er lukket land for Mazepin-klanen. Men måske er alt håb om et comeback i motorsportens fineste klasse ikke helt ude for den 23-årige russer.

Annonce:

Lige nu slås Haas og holdets tidligere hovedsponsor Uralkali om de allerede betalte sponsorpenge forud for 2022. Uralkali vil have pengene – omkring 13 millioner dollars – tilbage på grund af ‘kontraktbrud’. Men på sin side nægter Haas at tilbagebetale noget som helst.

Og det præcis med sammebegrundelse – kontraktbrud. Midt i mellem står Nikita Mazepin uden et Formel 1-sæde. Men skal man tro den unge russer, så er alt håb om en fremtid i Formel 1 ikke slukket.

F1-karriere i dvale
Over for det russiske statsmedie RIA indrømmer Mazepin, at hans Formel 1-karriere lige nu er ‘i dvale’, men at han samtidig holder sig i form så han kan springe direkte over i en Formel 1-racer, hvis den igen bliver muligt.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

– Jeg har været involveret i motorsport i 18 år, og jeg har ikke tænkt mig at forlade det. Jeg holder mig i form, og jeg håber at vende tilbage til Formel 1.

Den unge russer fortæller videre, at han lige nu kigger efter andre sæder i andre motorsportsklasser. Eksempelvis mener han selv, at det ikoniske Dakar-løb er en mulighed.

– Jeg overvejer at deltage i nogle løb i Rusland. Men alle ting i livet, også de dårlige, har en begyndelse og en slutning, siger han til RIA.


Besøg vores annoncør:

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 10 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Så skriv til bj@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Populære

Annonce:

Flere populære artikler

Læs også

X