I hvert fald i teorien. Jesko Absolut er så absolut den vildeste bil fra mærket i Ängelholm.
Det bliver ikke mere vanvittigt hos Koenigsegg end den nye model Jesko Absolut. Bilen har en 5,1-liters V8-motor med dobbelte turboer og… hold nu fast 1.625 hestekræfter. Det hele går igennem en 9-trins gearkasse og direkte i baghjulene.
Teoretisk set har vi altså at gøre med verdens hurtigste gadebil. Den vil ikke bare være hurtigere end mærkets egen Agera RS, der for år tilbage skød en topfart på 447 km/t. Den vil er også markant hurtigere end verdens hurtigste gadebil lige pt. – SSC Tautara. Den amerikanske hyperbil med 5,9-liters V8 og dobbelte turboer var der meget ballade om, da mærket forsøgte at sætte en hastighedsrekord i 2020.
Først sagde amerikanerne, at bilen havde kørt 508 km/t. Det viste sig ikke at være rigtigt, og gradvist blev det nedjustere til 460 km/t. Et gennemsnit på 453 km/t blev i sidste ende accepteret som Tautaras gennemsnitsfart.
Holder den teoretiske topfart i den nye supersvensker, vil Jesko Absolut altså med længder være verdens hurtigste bil. En anden amerikaner Hennessey Venom F5, der beviseligt har kørt 437 kilometer i timen – må i så fald også give op.
Klik ‘NÆSTE SIDE’ for at bladre i billederne af Jesko Absolut