Annonce:

Der er lavet 1.000 efterligninger – Jørgen sælger originalen

Hvorfor er Jørgens sportsvogn rød? Man skulle tro, svaret var, at ’alle rigtige sportsvogne er jo røde’, men 69-årige Jørgen Smidts svar er et ganske andet, end man skulle tro.

Annonce:

– Jeg har to venner, der begge ejer en Lotus Super Seven, og den ene har modellen i grøn, den anden i gul. Derfor ville jeg have den i rød, fortæller Jørgen, der bor i Bagsværd.

At rød var den ”ledige” farve er nu også meget heldigt, for alle Jørgens ”projekt-biler” har indtil videre været røde. Problemet med Jørgens ”projektbiler” er, at projekterne på et tidspunkt står færdige, og så er bilerne knapt så sjove, synes han. Derfor er Jørgen nu klar til at gå af med sin ultimative ’røde drengedrøm: Sin originale Lotus Super Seven s2 1962, som står helt snorlige.

En bil, der kun er bygget 4.000-5.000 af, men som der til gengæld findes rigtig mange efterligninger af.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

I videoen herover kan du se, hvordan Jørgen foretrækker at køre i bilen, der både kan udstyres med døre og kaleche. Vi tager nemlig i Unikt på DBA en tur ud og køre i veteranbilen, der jo ikke tåler sne og kulde særlig godt – og derfor var timingen af optagelserne til denne Unikt på DBA lidt uheldige. Se selv.

Det særlige ved Jørgens Super Seven
Der findes i dag en hel del åbne vogne: Biler med kalecher. Men det er de færreste, der helt oprigtigt kan gå for at være en sportsvogn. Men det kan Jørgens bil.

Jørgens Lotus Super Seven s2 bliver ikke mere sportsvogn end dét. Den er rød, den er lille, og den er hurtig. Hurtigheden hjælpes godt på vej af bilens vægt.


Det går faktisk så hurtigt i Jørgens bil, at bilen altid er assisteret af to læderhjelme til føreren og passageren. Hjelme, der skærmer håret og hovedet for den værste vind. Hjelmene følger også med i handlen.

– Bilen er også udstyret med to dobbelte karburatorer, der sikrer, motoren kører bedre og hurtigere, fortæller Jørgen.

Hvordan man tjekker, om Lotus’en er original, tegner og fortæller Jørgen om i videoen, som du finder længere nede i denne artikel.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Derfor sælger Jørgen sin sportsvogn
Isboden i Gilleleje og solnedgange i Nordsjælland har været kulissen til Jørgen og Vibekes liv med den røde sportsvogn. Men sidste år kom bilen kun ud og rulle to gange, og det er ikke nok, mener Jørgen.

– Jeg synes ikke, jeg kan retfærdiggøre at eje bilen, når jeg ikke får den brugt mere end, hvad det efterhånden bliver til, fortæller Jørgen, der også er klar med en årsag til, hvorfor han ikke giver bilen så meget opmærksomhed længere:

– Jeg må jo nok indrømme, at biler er sjovest for mig, når de er projekter. Den her bil står færdig nu, og så taber jeg lidt gejsten.

Responsiv Iframe
Besøg vores annoncør:

Besøg vores annoncør:

Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Populære

Annonce:
Annonce:

Flere populære artikler

Annonce:

Læs også