Annonce:

Første gang i 24 år – Magnussen misser Le Mans

Holdet står ellers først på reservelisten til dette års 24-timers løb på Le Mans-banen i Frankrig. Men det er usansynligt, at Jan Magnussen stiller til start i år.

Annonce:

Det siger hovedpersonen selv i et interview med TV2. Team High Class Racing, som Jan Magnussen ellers kører LMP2-racer for, når nemlig ikke at blive klar til løbet.

– Vi er nummer et på reservelisten. Hvis der er en, der falder fra, er det vores bil, der kommer ind. Men det er for sent. Du kan ikke nå at gøre dig klar til det, så selv om der er en, der ryger ud nu, er det nok en anden bil på listen, der kommer med, siger Jan Magnussen til TV2 Sport.

Magnussen tager faktisk slet ikke til Frankrig i år. I hvert fald ikke for at overvære løbet i Le Mans. Sidste år kørte han Le Mans sammen med sønnen Kevin Magnussen. Sidstnævnte er efter et års fravær tilbage i Formel 1 hos Haas som afløser for den fyrede russer Nikita Mazepin.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Far Jan Magnussen har vundet Le Mans fire gange. Det gjorde han i  2004, 2005, 2006 og 2009, da han kørte for det fabrikstøttede Corvette Racing.


Besøg vores annoncør:

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 10 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Så skriv til bj@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Populære

Annonce:

Flere populære artikler

Læs også

X