Leonard Wheatcraft Jr. elskede biler og dragrace – så da han døde, foregik en del af den sidste rejse på drag-banen.
Leonard Wheatcraft Jr. var 52 år, da han efter en tre år lang kamp mod kræften måtte give op lørdag 9. april. I over 30 af årene havde han som mekaniker rodet med biler og dyrket motorsport. Især drag racing.
Derfor var hans sidste rejse meget passende en kvart mil eller 402 meter lang. Den var bedemanden heldigvis med på, så med Leonard Wheatcraft Jr. forrest i rustvognen fulgte hans Plymouth Satellite årgang 1966. Derefter kørte resten af begravelsesfølget en efter en Wheatcrafts sidste 402 meter på Kil-Kare Raceway i Ohio.
LÆS OGSÅ: Travl nat for politiet – her går man målrettet efter ulovligt gaderæs
Af beskrivelsen til videoen, som kan ses længere nede i denne artikel, fremgår det, at Wheatcraft betragtede netop det stykke asfalt som sit andet hjem. Og det ses. For kommentarsporet til videoen flyder over med sidste hilsner og minder fra bekendte venner og familie