Annonce:

Danske Christina Nielsen gør comeback i en Ferrari-racer

Christina Nielsen er tilbage på racerbanen den kommende weekend, hvor hun stiller op i en afdeling af verdensmesterskabet for sportsvogne, FIA World Endurance Championship.

Annonce:

Danskeren fik onsdag eftermiddag et sent opkald fra det italienske Ferrari-team Iron Lynx, som har været nødsaget til at trække to af teamets profiler ud af weekendens løb. Belgiske Sarah Bovy testede tidligt onsdag positiv for Covid-19, og da hun i dagene op til testen har været i løbende nærkontakt med sin danske teamkammerat, Michelle Gatting, må begge kørere stå over.

De erstattes af Christina Nielsen og franske Doriane Pin, som sammen med schweiziske Rahel Frey udgør den midlertidige besætning i Iron Dames Ferrari 488 GTE Am #85.

– Det var et ret uventet og temmelig sent opkald, men jeg er altid klar på at køre ræs! Det bliver fantastisk at køre med i VM-serien, og jeg glæder mig til at vende tilbage i en Ferrari. Jeg vandt begge mine titler i den amerikanske IMSA-serie i netop en Ferrari, så selv om det er flere sæsoner siden, jeg sidst sad i en GTE-racer, så er jeg ret fortrøstningsfuld, lyder det fra Christina Nielsen i en pressemeddelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Årets anden afdeling af FIA World Endurance Championship afvikles på den belgiske Formel 1-bane Spa-Francorchamps og skydes i gang med træning torsdag den 5. maj, mens yderligere træning samt kvalifikation afvikles fredag den 6. maj. Det seks timer lange VM-løb flages grønt lørdag den 7. maj klokken 13.00.

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 10 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Så skriv til bj@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Populære

Annonce:

Flere populære artikler

Læs også

X