Som om modellens navn ikke var langt nok i forvejen, bliver det nu endnu længere.
Mercedes-AMG GT 63 S E Performance er en specialversion af en speciel bil – nemlig Mercedes-AMG GT 63. Og selvom den lange Mercer kun har været på vejene i et par måneder, er AMG-folkene i Affalterbach klar med endnu en.
Navnet er: Mercedes-AMG GT 63 S E Performance F1 Edition. Fik du det hele med? Godt, for der er ikke tid til at trække vejret. Bilen koster nemlig intet mindre end 222.815 euro. Altså i Tyskland hvor bilisterne ikke skal slås med samme voldsomme afgiftstryk som vi skal herhjemme. Afgift eller ej så er det stadig en bil til næsten 1,7 millioner kr.
For den slags penge får køberne nogle 21″ aluminiumsfælge med røde detaljer. Det skal, siger Mercedes, minde om fælgene på den officelle ‘medical car’ som bruges i Formel 1. For ja – det er også en Mercedes-AMG GT 63 S E Performance.
Motoren er der dog ikke pille ved. Det er stadig den 4-liters V8’er med dobbelte turboer. Men når den i forvejen har 843 hestekræfter, 1.040 Nm og klarer at flytte bilen fra 0 til 100 km/t på 2,9 sekunder, så har de færreste reelt noget at klage over.
Klik ‘NÆSTE SIDE’ for at bladre i billederne af bilen