Næste år skal briten Chris Ramsey på noget af et eventyr. Han vil køre en Nissan Ariya fra Nord- til Sydpolen.
En rejse på mindst 27.350 kilometer. Det er rejsen fra Jordens nordligste til sydligste punkt. Noget som briten Chris Ramsey sagtens mener kan klares i en elbil. Så til marts næste år gør han forsøget i en Nissan Ariya. Selvfølgelig ikke hvilken som helst udgave af den nye japanske elbil.
Chris Ramsey vil af indlysende årsager køre turen i den udgave af Ariya som har firehjulstræk. Det kommer til at koste ham lidt på rækkevidden, og bilen skal slås mod vilde temperatursving. Alt i mellem plus 30 og minus 30 grader er muligt, skriver Nissan i en pressemeddelse. Chris Ramseys egentlige formål er at bevise, at elbiler kan det meste under de fleste vejrforhold og samtidig være sjove at køre.
LÆS OGSÅ: 20-årig mister milliondyr BMW – forsøgte at flygte med 235 km/t
Helt fabriksstandard kommer Nissanen dog ikke til at være. Arctic Truck skal stå for ombygningen, hvilket de i detaljer ikke har sagt noget om endnu. Men der er allerede lavet computertegninger af, hvordan bilen ender med at se ud.. formentlig.
Det dermed elbiler i ekstreme situationer er dog ikke noget nyt for Chris Ramsey. I 2017 gennemførte han sammen med sin kone det ekstreme Mongol Rally i en Nissan Leaf. Altså som de første nogensinde i en elbil. Det tog parret 56 dage at køre turen på 16.000 kilometer gennem 20 lande.