Mange af bilerne må for længst være forladt. Nogle er strippet for dele, mens andre er overgroet af naturen.
Det er ikke ofte, det sker. Men det hænder, at et ladefund af dimensioner dukker op. Og det er netop, hvad manden bag Youtube-kanalen ‘The Bearded Explorer’ hævder at have fundet – altså en lade fyldt med bilen. Alle sammen i mere eller mindre sørgelig stand. Hvem end der har efterladt bilen der, vi aner ikke præcist hvor – men formentlig et sted i England da flere af bilerne er udstyret med engelske nummerplader – har dog ikke været mærkesnoppet.
Laden er fyldt med alt fra BMW’er over Porsche 911, 924 og 944 til Bentley’er, Jaguar-modeller og ældre Rolls-Royce. Franskmændene er godt repræsenteret med talrige Peugeot- og Citroen-modeller. Det samme er mere almindelige hverdagsbiler som en ældre VW Polo 6N og en VW Caddy.
Ikoner som Ford Sierra XR 4×4, Jensen Interceptor og Lotus Esprit er der også fundet plads til. Hvor mange biler der er efterladt på stedet, er ikke til at blive klog på ud fra videoen.
LÆS OGSÅ: 5 vilde ladefund vi ville ønske, vi havde opdaget
Men én ting er sikkert – bilerne kræver alle en kærlig hånd, og måske flere før de kan komme tilbage på vejene igen. Hvis det overhovedet kan lade sig gøre. For som det også ses på videoen, har naturen i den grad taget magten. Enkelte biler er så tilgroet, at kun en baglygte er synlig.
I det hele taget ser den imponerende samling ud til at have stået uforstyret hen meget længe. Hvad der skal ske med bilerne – hvis overhovedet noget – nævnes der ikke noget om i videoen. Men vildt ser det ud.