Motoren alene yder 470 hestekræfter. Resten sørger hybridteknikken for.
V8-motoren er død. I hvert fald i den mest potente Mercedes C-Klasse, C63 AMG. Egentlig er det også noget pjat, at Mercedes holder fast i navnet. For vi skal helt tilbage til 1981 for at finde den sidste motor fra Stuttgart som faktisk er på 6.332 kubik – nemlig M100. Ja, 00’erne legendariske M156-motor fra faktisk ‘kun’ på 6,2 liter.
Nå, det er et sidespor. For V8’eren er fortid i den lille C-Klasse. Den næste C63 AMG må nøjes med halvdelen. Til gengæld ved vi nu, at det bliver noget af en hidsigprop. På en eller anden forunderlig måde er det lykkedes AMG-folkene i Affalterbach at hente 470 hestekræfter på mekanikken alene. Men der er mere endnu.
LÆS OGSÅ: Skatteminister – Derfor får danskerne IKKE billig benzin
Faktisk 200 hestekræfter mere. De leveres af hybridpakken. Læg dertil et firehjulstræk. Sådan et har en C63’er aldrig været udstyret med før. Men én gang skal jo være den første. Alligevel vejer motoren 48 kilo mindre end den pensionerede V8-maskine. Det hele bliver dog ikke til noget uden den nitrins automatgearkasse, som Mercedes har været nødt til at forstærke. Bilen vil ganske simpelt flå mekanikken fra hinanden ellers.
Og det ikke nok til at overbevise dig om Mercedes’ens fortræffeligheder, kan du jo tænke over det her: den nye C63 får 160 hestekræfter mere end selv den mest potente BMW M3. Ærkerivalen.
At dømme ud fra spionfotos kommer den nye C63 i to udgaver. Nemlig som sedan og stationcar. Mercedes er formentlig klar til at præsentere bilen i begge former om bare et par måned, og salget vil begynde inden udgangen af året.