Modsat torsdagens indstats har politiet i dag ikke beslaglagt nogle biler i forbindelse med afholdelsen af Danmarks Hurtigste Bil på Padborg Park.
Igen i dag var politiet til stede for at kontrollere biler i forbindelse med afholdelsen af motorfestivalen DHB, Danmark Hurtigste Bil. Men i modsætning til i går fandt Syd- og Sønderjyllands Politi ingen grund til at tilbageholde nogen biler. Det skriver kredsen i en opdatering på Twitter.
Helt glat gik det dog ikke uden for indgangen til Padborg Park.
– Vi kiggede på biler igen i dag. Vi tilbageholdt ingen køretøjer i dag men måtte blandt andet sende 25 biler til syn og fandt næsten 30 biler med fejl og mangler ifht færdselsloven, lyder det i tweetet.
I går så billedet noget anderledes ud. Her blev to biler beslaglagt, ligesom seks bilister måtte aflevere nummerplader. I løber af torsdagen blev der også skrevet 25 synsindkaldelser. Ikke noget der just er populært i området. Hverken blandt arrangøren bag DHB eller hos deltagerne. Blandt andet har en deltager fået en bøde på 1.000 kr. for at have en wunderbaum hængede fra bakspejlet.
– Et wunderbaum!!! Det er lavet til at hænge i bakspejlet, og det kostede ham 1.000 kr. at have hængende der. Det er sindssygt, siger speaker og medarrangør Palle Hansen til TV Syd.
Flere billeder: presse-fotos.dk