Fordi de 650 hypper fra fabrikken bare ikke er nok.
Lamborghini har rundet et skrapt hjørne. Ikke bare er Urus mærkets bedstsælgende model nogensinde. Italianerne har også samlet 20.000 eksemplarer på bare fire år. Ret godt gået af et mærke der har 2 modeller på programmet.
I Danmark har der indtil videre været indregisteret 39 Urus-modeller, og vi tør godt sætte en flad femmer på, at ingen af dem, er dette Mansory-monster. Eller nogle af dens ni kommende søskende. De får alle sammen tilnavnet Venatus Evo S.
Og når de er bygget færdig, vil de hav en samlet ydelse på 8.200 hestekræfter. 820 til hver. Altså hvis ikke en – eller flere – af de stenrige kunder går efter hele pakken, som tryller 900 hestekræfter og 1.100 Nm frem i den 4-liters V8’er med de dobbelte turboer. Hvis du ikke allerede har regnet det ud, gør det bilen uhyggeligt hurtigt.
Selv med gigantiske 24″ hjul er spurten fra 0 til 100 km/t et overstået kapitel på bare 2,94 sekunder, og den store tyr taber ikke pusten, før speedometeret viser 322 km/t. Elektronisk begrænset – selvfølgelig.
Klik ‘NÆSTE SIDE’ for at bladre i billederne af bilen