Annonce:

Forsøgte at stikke af på stjålet MC – nu må 35-årig vente længe på kørekort

En 35-årig mand forsøgte torsdag aften at stikke af fra Østjyllands Politi. Det kommer nu til at koste ham dyrt.

Annonce:

Manden, der klokken 21:38 torsdag aften forsøgte at flygte fra Østjyllands Politi, havde nemlig slet ikke ret til at sidde på motorcyklen. Den var ovenikøbet ikke udstyret med nummerplade, da politiet fik øje på den.

Og måske netop derfor havde den 35-årige ikke den store lyst til at slå en sludder af med ordenmagten. I hvert fald gassede han motorcyklen op, så hastigheden nåede op over 200 km/t. Dermed gjorde han sig – udover de andre færdselsforseelser – også skyldig i vanvidskørsel.

Der skulle en længere jagt til, før motorcyklisten gav op. At han havde flere ‘gode’ grunde til at stikke af, fandt politiet hurtigt ud af. Ud over hastigheden havde manden nemlig både alkohol og narko. Kørekort havde han sådan set heller ikke. Og motorcyklen? Ja, den var stjålet.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Sigtelserne stod altså i kø, da politiet fik fat i manden, der efter sin anholdelse blev taget med på hospitalet for at få taget en blodprøve. Alene bøden for det manglende kørekort løber op i 7.000 kr. Altså hvis det er første gang, manden stoppes uden. Brugstyveri, alkohol- og narkokørsel er andre sager.

 

Besøg vores annoncør:

Besøg vores annoncør:

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 10 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Så skriv til bj@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Populære

Annonce:
Annonce:

Flere populære artikler

Annonce:

Læs også