Det her er en Nissan Skyline GT-R M-Spec. Ja, de findes faktisk. I sin tid – altså i 2002 – byggede Nissan 366 eksemplarer af bilen.
Men det her er ikke bare en Skyline i M-Spec. Bilen er måske den sidste ‘nye’ Skyline R34 GT-R i hele verden.
I hvert fald hvis man ser på kilometertallet. For selvom den ikoniske japaner er fyldt 20 år, er det blevet til bare 372 kilometer. Alle sammen kørt af bilens første og eneste ejer. Noget suttet bolsje er der dog ikke tale om. Okay, ‘defekterne’ er minimale. I annoncen nævnes et læk fra servostyringen, lidt buler, et par brudte syninger i et sædet og et fladt batteri som defekter.
Kilometertallet er bare ikke det eneste ekstraordinære ved denne M-Spec. Også farven er noget, Nissan sjældent gjorde sig i. Faktisk er bare 133 Skylines lakeret i farven Silica Brass. Desuden byder M-Spec på lidt større turbolader og et stelnummer hugget ind i en guldfarvet plade. Altså hvis vi virkelig skal gå i detaljer.
LÆS OGSÅ: Sådan har du ALDRIG set en Nissan Skyline GT-R før
Den særlige udformningen af stelnummerert er i øvrigt sådan, man bedst kan genkende en M-Spec. Og så er der jo lige det der med prisen. Ifølge GTR-Registry.com forlanger sælger 60 millioner japanske yen. Det svarer til 3,1 millioner kr.
Det er mange penge. Men det er faktisk ikke, den dyreste R34 GT-R til dato. Eller den med det laveste kilometertal for den sags skyld. Sidste år blev der solgt en hvid V-Spec II Nür-udgave for svimlende 3,8 millioner kr.
Klik ‘NÆSTE SIDE’ for at bladre i billederne af bilen