Der er ikke rigtig sammenhæng i navnestrukturen hos de svenske kinesere. Men hvad gør det, når den næste bil i rækken har 885 hestekræfter.
Lige nu, hvor den kan opleves på Goodwood Festival of Speed, er bilen godt camoufleret. Men snart er Polestar klar til udvide sit modelprogram. Altså fra én til to biler. Polestar 5 bliver dog en vanvittig vogn. I hvert fald hvis man skal tro spec-listen.
Den svenske kineser har vilde 885 hestekræfter og 900 Nm fra sine dobbelte elmotorer. Og noget tyder på, at Polestar med den nye bil går direkte efter ét bilmærke. Ja, faktisk én helt bestemt model. Nemlig Porsche Taycan.
LÆS OGSÅ: Her holdt bilister i 15 timers kø for benzin til 10 kr. literen
Polestar 5 bruger nemlig samme 800 volt-ladeteknik. Bilen er dermed skabt til hurtigladning. Desuden er den nye bils karosseri stort set bygget udelukkende af aluminium. Hvilket, lover Polestar, er med til sikre en performance ‘som ingen kan matche’.
Meget mere vil mærket ikke fortælle om Polestar 5. Men i klippet herunder kan du se, hvordan den tager sig ud på Goodwood.