Den nye, men relativt ukendte elbil har smadret Hillclimb-rekorden på Goodwood Festival of Speed med næsten et sekund!
Det kan gå stærkt på Goodwood Festival of Speed, og så kan det gå virkelig stærkt. Sidstnævnte satte elbilen McMurtry Speirling en virkelig fed streg under i denne weekend.
Søndag kørte bilen, der har to elektriske motorer – og et stadigt hemmeligt antal hestekræfter – nemlig en vanvittig tid på den ikoniske hillclimb-bane. I tiden 39.08 sekunder kørte bilen over målstregen, hurtigere end nogen anden bil nogensinde har gjort det samme før.
For at sætte den nye rekord lidt i perspektiv så er Speirling næsten ét sekund hurtigere end den hidtidige rekordholder, Volkswagen ID.R. Det var i øvrigt den tidligere Formel 1- og IndyCar-kører, Max Chilton, der sad bag rattet i den nye rekord-vogn.