Bilen i artiklen her er egentlig en helt ny Alfa Romeo Giulia Quadrifoglio. Men den vil gerne ligne sin søster fra 60’erne.
Lamborghini har lige præsenteret en reinkarnation fra 80’er-ikonet Countach, og nu melder Alfa Romeo sig i det retroinspirerede kor. Eller det vil sige, det gør tuneren ErreErre Fuoriserie med en ny Giulia Quadrifogli.
Tuneren der har hjemme i samme by som Alfa Romeo, nemlig Torino, har gjort alt – hvad de kunne – for at få topmodellen til at ligne søstermodellen fra 1960’erne. Dengang bilen bare hed Giulia.
Omvendt kan man også sige, at bilens linjerne faktisk er det eneste, der er retro. For drivlinjen er der ikke lavet om på. Det betyder, at motoren stadig er Alfas 2,9-liters V6’er med 510 hestekræfter koblet til et otte-trins automatgear med træk på baghjulene. En motor Alfa Romeo i øvrigt har fra Ferrari… men det snakker vi ikke om. Tys, tys.