Bevares, det beløb er selvfølgelig i norske kroner. Men det er stadig en Toyota med tæt på fire årtier på bagsmækken.
Okay, OKAY! Det er heller ingen helt almindelig Toyota Camry fra 1987 det her. Det skal du i hvert fald ikke have meget mere end øjne i hovedet for at opdage. Men nu siger vi det alligevel – bilen er noget længere end Camry af den årgang ellers er.
Ifølge sælger er bilen da også sat sammen af to Toyota Camry årgang 1987. Til gengæld betyder det, at der er plads og sæder til i alt otte passagerer. Altså inklusiv chaufføren. Og chauffør skal der til.
For der er både plads til drinks og et lille fjernsyn. Altså foruden en pokkers masse velour og træbeklædte paneler. Motoren er ikke meget at råbe hurra for. Chaufføren må endda gøre det meste af arbejdet selv.
Bilen er nemlig udstyret med en fem-trins manuelle gearkasse og to-liters benzinmotor. Det betyder 119 hestekræfter, hvis bilen har katalysator. Eller 126 styk hvis den ikke har. Katalysatorer på personbiler med motorer under/ til og med 2 liter blev først lovpligtig i oktober 1990.
Klik ‘NÆSTE SIDE’ for at bladre i billederne af bilen