Annonce:

Porsche overtager halvdelen af Red Bull

En officiel udmelding kan være her så tidligt som den 4. august.

Annonce:

Det er Formel 1-feltets dårligst bevarede hemmelighed, at Porsche er på vej ind i sporten gennem Red Bull. Og nu er der den vej rundt endnu mere at snakke om. Ifølge Motorsport.com er aftalen allerede på plads. Porsche overtager halvdelen af Red Bulls Formel 1-hold.

Mediet har fundet frem til aftalen, fordi sådan en skal igennem et hav af retsinstanser for at få det grønne lys i sidste ende. Aftalen skal således både gennem retssystemet i Tyskland og andre EU-lande og 20 andre lande uden for EU. Heriblandt Marokko.

Og marokkansk lov kræver, at sådanne aftaler bliver offentliggjort, når de er godkendt. Aftalen nævner godt nok kun et samarbejde mellem Red Bull Technology og Porsche AG, men skulle efter sigende dække hele Formel 1-fabrikken i Milton Keynes, England.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Ifølge dokumenterne fremgår det, at Porsche og Red Bull har tænkt sig at offentliggøre aftalen allerede 4. august. Altså om bare én uge.

Flere teams med Porsche-teknik
Lige nu kører Red Bull med Honda-motorer. Og sådan vil det være frem til og med 2025-sæsonen. Også selvom japanerne trak sig efter Max Verstappens VM-sejr sidste år. Sideløbende vil Porsche udvikle en motor til Red Bull på baggrund af de nu motorreglement i Formel 1, som ventes introduceret til 2026-sæsonen.

Den marokkanske aftaletekst nævner ikke Red Bulls juinorteam AlphaTauri. Men det er sandsynligt, at også det italienske Formel 1-hold vil kører med Porsche-motorer fra 2026. Det samme vil et helt tredje hold i øvrigt. Her kommer der blot til at stå Volkswagen på blokken. Og flere andre steder på bilen.

Men hvordan Volkswagen er på vej ind i Formel 1 er fortsat mere uklart. Angiveligt har det være umuligt for tyskerne at købe sig til kontrollen med McLaren. Det trods gigantiske bud på flere hundrede millioner kr. Men det ligger fast, at VW ligesom Porsche ikke bygger et Formel 1-hold op fra bunden. Senest er VW blevet kædet sammen med Sauber, som i pt. bærer Alfa Romeos farver på grund af en sponsoraftale.


Besøg vores annoncør:

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 10 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Så skriv til bj@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Populære

Annonce:

Flere populære artikler

Læs også