En undersøgelse fra et fransk forsikringsselskab viser, at ulykker med elbiler både er voldsommere og koster mere end tilsvarende ulykker med fossilbiler.
Det franske forsikringsselskab AXA har undersøgt de forhold, der gør sig gældende, når det går galt ude i trafikken for elbiler. Virksomheden fandt, at ulykker med elbiler både er dyrere for dem, farligere for passagerer i andre køretøjer og at elbilerne særligt har én akilleshæl.
– Vi forsikringsselskaber og vores kunder skal håndtere nye risici. Selvom el-biler ikke forårsager flere ulykker her i landet, er ulykkerne oftere dyrere, fordi de individuelle skader er større, siger Nils Reich, direktør for ejendomsforsikring hos AXA i Tyskland.
Forklaringen på, at et ulykke i en elbil er dyrere for forsikringsselskaberne, er ligetil. Elbilerne er proppet med dyr teknologi. Teknologi, som hvis det bliver beskadiget, er meget dyrt at reparere på.
Denne frygt er overdrevet
Desuden har elbiler, selvom de ofte er både store og fyldt med det nyeste sikkerhedsudstyr, ifølge undersøgelsen en elementær sårbarhed i deres design.
De fleste bilproducenter placere batterierne i bunden af elbilerne, og det koster dyrt, hvis der opstår skader på vognbunden. Skaderne kan potentielt også være meget farlige. Samtidig slår forsikringsselskabets undersøgelse dog også fast, at frygten for brand i både fossil- og elbiler er overvurderet.
Her går det oftest galt
Statistisk set, siger forsikringsselskabet, opstår der kun brand i fem ud af 10.000 trafikulykker. Men på et punkt skiller elbilen sig alligevel ud. Nemlig bag rattet. Undersøgelsen peger på, at personen bag rattet ofte kommer galt afsted, fordi vedkommende ikke kan tøjle elbilens voldsomme moment.
Sammenlignet med fossilbilen er risikoen for, at ejere af elbiler kommer galt afsted ved at forveksle pedalerne halvtreds procent større.