Du tager lidt fra den sidste Skyline GT-R, en smule fra R35 GT-R og så starter du Photoshop op.
Vi ved, at R35’eren er på vej ud. Desværre ved vi kun ganske lidt, om hvad Nissan har tænkt sig skal ske med en efterfølger. Eller ikke skal ske. For måske kommer der slet ingen ny GT-R.
Men hvis nu Nissan – og det håber vi – bestemmer sig for at holde liv i modelnavnet og sportsvognen, bør de kigge lidt på Roman Miahs instagramprofil. Designeren har ladet sig inspirere af Nissan selv. Du skal i hvert fald ikke have gået mange gange rundt om en Nissan Skyline R34 GT-R eller en R35 GT-R er for at spotte ligheder og elementer, der er ført over på ‘den nye bil’.
LÆS OGSÅ: Elbiler forårsager voldsommere ulykker: Her er deres svaghed
Den nuværende GT-R synger som sagt på sidste vers. Men den har også været her længe efterhånden. Det hele begyndte på Tochigi-fabrikken i Japan i december 2007. Motoren har alle dage været den samme. Nemlig en 3,8-liters håndbygget V6’er med dobbelt trykladning.
Bilen, der fra begyndelsen havde 487 hestekræfter, er kun blevet mere potent med tiden. I dag har den vildeste variant – den Nissan kalder GT-R50 hele 721 hestekræfter. PS: Vidste du, at Nissan viste det første R35 GT-R-koncept frem helt tilbage i 2001?