I elbilernes Paradise – Norge – har en gruppe Tesla-ejere nu fået nok af dårlig bygge- og samlekvalitet. I protest sultede de i 24 timer.
En gruppe utilfredse norske Tesla-ejere forsøger at få Teslas administrerende direktør Elon Musks opmærksomhed. Deres biler er, mener de, for dårligt bygget.
– Vi er en gruppe utilfredse norske Tesla-ejere, Vi tror på, at hvis Elon Musk bliver gjort opmærksom på vores problemer, vil han løse situationen, skriver gruppen på sin hjemmeside.
Det klager nordmændene over
Gruppen af vrede Tesla-ejere valgte tidligere i denne uge at sultestrejke for at gøre omverden opmærksom på problemerne med deres biler. Klagerne er mange og bredt funderet.
Der er, siger de utilfredse nordmænd, håndtag som ikke virker i koldt vejr. Ligesom bilerne ikke vil starte. Hverken når det er koldt eller varmt i vejret. Der er problemer med sæder som ‘bobler op’, bagagerum der er fyldt med vand. Bilernes elektriske systemer genstarter af sig selv, ladestik der ikke virker og meget mere. Hele listen kan ses på gruppens hjemmeside.
Føler sig ikke hørt
Udover problemer med selv bilernes oplister de vrede nordmænd problemer med lav levetid på batterier, problemer med opladning og nye ladestationer som ikke passer til ældre modeller fra mærket. Heller ikke selvom gratis opladning følger med de biler hele ‘så længe de lever’.
Cruel subtweet, @elonmusk https://t.co/5kGNsD1pk7
— Erlend Mørch (@monstermasten) August 29, 2022
Tesla skrottede i øvrigt gratis opladning i 2016. Men her stopper nordmændenes strøm af klager dog ikke. De klager nemlig også oer den måde, de bliver behandlet af Tesla på. Ifølge hjemmesiden kan Tesla ikke løse nogle af de problemer, som ejerne henvender sig med. Atter andre får slet ikke svar fra Teslas kundeservice, mens nogle skal vente meget længe.
Musk har set det
Nordmændene sultestrejkede i 24 timer mellem lørdag og søndag i sidste uge. Ifølge Erlend Mørch, som var med til demonstrationen, var i alt 17 Tesla-ejere mødt op. Det samme var ‘adskillige andre’ i sympati. Det fortæller han til Carscoops.
Og Elon Musk har faktisk bemærket nordmændene. I et tweet skriver Tesla-direktøren:
– Et råd fra en god ven: Jeg har fastet i perioder og føler mig sundere.
Et tweet Erlend Mørch var hurtig til at respondere på. ‘Ondskabsfuldt’ kalder nordmanden det. Det ændrer dog ikke på, at 80 procent af nybilslaget mod nord udgøres af elbiler. Og allerede 2025 forventes det, at nordmændene har solgt den sidste nye fossilbil. Alt sammen fordi den norske stat giver enorme afgiftsrabatter på elbiler.