Annonce:

Kevin Magnussen har fået ny makker

K-Mag skal fremover dele garage og hverdag med en ny makker.

Annonce:

Det er ikke mange dage siden, Haas bekræftede en midlertidig ændring i Kevin Magnussens side af garagen. Danskerens vanlige race engineer Ed Regan ville blive rykket til en skrivebordstilling, fordi han snart forlader teamet.

Men nu er der nyt. Regans permanente afløser er nemlig fundet. Det skriver Motorsport.com. Og det bliver ikke en hr. hvem-som-helst, K-Mag skal høre på fremover. Mark Slade er intet mindre end en veteran inden for den del af sporten, fans og TV-seere sjældent hører mere end en stemme i en radio til.

Talte til Schumacher
Tidligere har Slade guidet både Mika Hakkinen, David Coulthard og Kimi Raikkonen til de smarteste træk i løbet af en grand prix-weekend. Han var endda den sidste i ørene på Michael Schumacher inden tyskerens definitive pensionering i 2012.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Mellem 2017 og 2019 hjalp Mark Slade Nico Hulkenberg – der i parentes bemærket omtales heftigt i disse dage som Magnussens kommende holdkammerat. Slades var senest i Formel 1 for at hjælpe Esteban Ocon på sidelinjerne. Men nu vender Slade altså tilbage til rollen som nærmeste makker under Formel 1-løbene.

Hvad angår Kevin Magnussen, er danskerens bedste placering – side det sensationelle comeback forud for 2022-sæsonen – stadig femtepladsen i Bahrains grandprix. Lige nu er Magnussen nummer 12. i kørernes VM-regnskab. 10 point foran holdkammeraten Mick Schumacher.

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 10 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Så skriv til bj@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Populære

Annonce:

Flere populære artikler

Læs også

X