Annonce:

21-årig fløj forbi fotovogn i 80-zone: Accepterede at politiet tog bilen

21-årig mand fra Jyderup fløj onsdag aften forbi en fotovogn – kort efter bankede politiet på hoveddøren og forlangte bil og kørekort udleveret. 

Annonce:

Skovvejen i Mørkøv på Sjælland er en 80-zone. Onsdag aften kom en 21-årig mand dog kørende i vejens østlige retning med hele 161 km/t. Uheldigvis for ham havde Midt-og Vestsjællands Politi en fotovogn på netop den strækning.

Det oplyser kredsen i døgnrapporten.

Da farten sidestiller kørslen med vanvid, bankede politiet kort efter på hjemme hos bilens registrerede ejer. Her erkendte den 21-årige både han ejer bilen, og at han sad bag rattet, da fotovognen tog et billede.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Ikke første gang i år
Han blev derfor sigtet for vanvidskørsel. Han kan nu se frem til en klækkelig bøde og i udgangspunktet 20 dages ubetinget fængsel. Bilen, nøglerne til den og mandens kørekort tog politiet med sig fra adressen i Jyderup.

Manden accepterede umiddelbart, at politiet beslaglagde bilen. Nu skal en dommer afgøre, om staten i sidste ende må konfiskere den.

Det er ikke første gang i år, at den 21-årige er på kant med færdselsloven. Midt-og Vestsjællands Politi oplyser, at han tilbage i januar fik en bøde på 3.000 kr. og et klip i det kørekort, han ikke længere har, da han kørte for hurtigt forbi en anden fotovogn.


Besøg vores annoncør:

Besøg vores annoncør:

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 10 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Så skriv til bj@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Populære

Annonce:
Annonce:

Flere populære artikler

Annonce:

Læs også