Visse Hyundai og Kia-ejere har med ét fået en meget stor, kollektiv hovedpine. Deres biler er nemlig overraskende nemme at stjæle. Det eneste, du skal bruge, er et USB-stik.
Over for Boosted har den danske Kia-importør afvist at kende til problemet. Bilerne, som sendes ud på det europæiske marked, er nemlig ikke de samme Kia’er som kører rundt i USA.
LÆS OGSÅ: 18-årig blæste forbi lasermåling – “Hun må ikke køre bil længere”
Det ændrer dog ikke på, at visse Kia og Hyundai-ejere (de to mærker deler meget teknik og flere platforme, red.) i landet står med et bizart problem. Deres biler er nemlig skræmmende nemme at stjæle.
Hvordan – det gøres – demonstreres i videoen, som Donut Media har lavet, herunder. Og her er holdningen klar. Det udelukkende nemt at stjæle bilerne, fordi Hyundai/Kia sprang over, hvor gærdet er absolut lavest, da man udviklede bilerne. Det handlede altså om at spare pengene.
Og det betaler kunderne nu for. Altså sådan helt bogstavelig talt. Den amerikanske Hyundai/Kia-importør tilbyder nu sine kunder en ‘tyverisikring’. Den koster 170 dollars svarende til 1.300 danske kr. Altså udover de 330 dollars kunderne skal betale for at sikringen installeret i deres biler.