Toyota siger selv, at de har fået styr på det. Men japanernes nye model har ikke fået verdens bedste start på livet.
Hjulene kan falde af. Af samme grund har Toyota holdt igen med at sende eksemplarer af den nye elbil bZ4X ud til kunderne. Dog nåede 2.700 bilister at få leveret en bZ4X.
LÆS OGSÅ: Disse bilister advares – Prisen kan stikke helt af
Søsterbilen Subaru Solterra er i øvrigt også ramt af problemet. Her nåede 2.600 kunder at få biler leveret. I USA gik Toyota endda så langt, at man tilbød kunderne at købe bilerne tilbage. Og det til nybilsprisen.
Men nu, siger Toyota, skulle problemet være løst med en ny type hjulbolte. Det oplyser Toyotas svenske informationschef Christian Hallin til Vi Bilägere. Hverken danskere eller svenskere har dog været berørt af Toyotas problemer med den nye model.
Over for Autocar bekræfter Toyotas tekniske chef i Japan, Masahiko Maeda, det samme.
Kan blive ‘Årets Bil’ alligevel
Japanerne nåede at træde på bremsen, inde de kunder fik deres biler. Herhjemme – og i Sverige – leveres de første eksemplarer af bZ4X i slutningen af 2022, siger Toyota nu.
Trods problemerne, som vi ikke ved, om er løst eller ej – men kun har Toyotas ord for – er bZ4X en del af finale-feltet i forbindelse med kåringen af ‘Årets Bil 2023’. Lige nu er flåden skåret ned til syv biler. Og her står der Toyota på to af dem. Den anden er den faceliftet Aygo.
Aygoen er i øvrigt den eneste tilbageværende rest af ‘trillinge-projektet’ mellem Citroen/Peugeot og Toyota.
De øvrige biler, som slås om titlen som ‘Årets Bil’ i Danmark denne gang, er:
BMW i4
MG 4
Nissan Ariya – Læs Boosteds test af bilen her.
Renault Megane E-Tech
Toyota Aygo X
Toyota bZ4X
VW ID. Buzz