Annonce:

Luans Mercedes har kørt 1,6 mio. kilometer – “Vi skal IKKE på pension”

Hvis de ikke er rustet væk, så kører Mercedes’ W124’ere stadig rundt. 1,6 millioner kilometer er ingen hindring.

Annonce:

Hver tredje bil på de albanske veje er en Mercedes. Og de fleste af dem er bestemt ikke af nyeste dato. Bare tag den den meget gule 200D E-Klasse her. Den er fra 1993, og ifølge tyske DW runder den lige om lidt 1,6 millioner kørte kilometer. Altså med den originale firecylindrede dieselhakker mellem forhjulene.

De sidste femten år har Mercedesen tilbragt på de albanske veje som taxa med ejeren Luan Nina bag rattet. Til DW fortæller han, at han selv har kørt den éne million kilometer hjem.

Det eneste problem, Luan Nina har haft med Mercedesen, var en træt toppakning. Og selvom taxachaufføren nærmer sig de 70, har han ingen planer om pensionering. Hverken for Mercedesen eller selv.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Landets første Mercer tilhørte diktatoren
Triptælleren viser da også kun de 584.589 kilometer. Men det – som Luan Nina forklarer – fordi det går i 0 efter den første million kilometer.

Albanernes fascination af stjerne-mærket kan i nogen grad tilskrives landet sidste diktator, kommunisten Enver Hoxha. For albanerne var det før murens fald nemlig forbudt overhovedet at eje en bil. Men det var en offentlig hemmelighed, at Hoxha ejede en Pullman 600.

Diktatoren viste sig dog nødigt i bilen, og bilen kørte kun omkring 7.000 kilometer i alt med ham bag rattet. I dag siges det, at bilen – som stadig er bevaret – var den første Mercedes i landet.

I dag er Albanien så plaget af gamle biler, at regeringen har gjort det forbudt at importere biler der mere end 10 år gamle og ikke lever op til emissionskravene i Euro4-standarden.

Men bilerne, som kom til landet, før den regel blev indført, kan man ikke røre ved. Derfor stortrives de gamle Mercere stadig i et af Europas fattigste lande.

Læs mere efter videoen:

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 10 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Så skriv til bj@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Populære

Annonce:

Flere populære artikler

Læs også