Et ældre ægtepar i en sort BMW nedlagde et skilt ved et helleanlæg og fortsatte ind i have, bilen efterlod betydelige skader. Men føreren flygtede fra stedet.
Søndag mistede et ældre ægtepar kontrollen over en større BMW, som bragede ind i en have på Åboulevarden i Tarm. Efterfølgende kørte BMW’en fra stedet uden at give sig til kende.
Af samme grund leder nu efter en BMW SUV. Uden at de dog kender model eller registreringsnummeret. Det fortæller politikommissær Heine Bærentsen fra lokalpolitiet i Ringkøbing til Dagbladet Holstebro-Struer.
Ulykken skete søndag aften omkring kl.19.25, da BMW’en først pløjede ind i skiltet ved helleanlægget, før bilen fortsatte ind i haven. Skiltet trak bilen med sig ind i haven, og på vej ud tog BMW’en et højbed med sig. Bag rattet sad en ældre mand.
Lige nu er politiet i gang med at undersøge, om den sorte BMW kan være fanget på overvågningskameraer i nærheden. Men ordensmagten høre også gerne fra folk, som kender til et ældre ægtepar med en godt bulet Bimmer.