Det kan hurtigt ende med en eller flere ulykker, når bilisterne i efterårsmørket glemmer at tjekke, om bilen nu også har lys på.
Natten til søndag overgår vi til vintertid. Det giver formentlig lidt mere dagslys. Og at dømme ud fra hvordan det ser ud på vejene, kan bilisterne virkelig trænge til det. Stadigt flere glemmer nemlig at kontrollere, om deres bil overhovedet har lys på.
LÆS OGSÅ: Så skete det – EU forbyder diesel- og benzinbiler
I den generelt mørke tid kan det nemlig føre til nogle farlige situationer. Og det desværre på daglig basis bemærker flere lastbilchauffører. Skulle ulykken ske, er det ofte lastbilchaufførerne der sker mindst med. Men de er bekymret for glemsomheden blandt andre bilister.
– Med vejret, som det er nu, er det med livet som indsats, når folk ikke tænder baglygterne. En personbil, der banker op i en personbil, er én ting, men en lastbil giver i bedste fald et piskesmæld af dimensioner, siger direktør i Bach og Pedersen Torben Bach til TV2 Østjylland.
Politiet: Automatisk lys freder ikke bilisten
Østjyllands Politi kender udmærket til de farlige situationer der kan opstå på vejene, når bilisterne glemmer at kontrollere lyset på bilerne.
Ifølge politikommissær Lars Bisgaard handler det i høj grad, om at bilisterne stoler for meget på teknikken i moderne biler. Blandet andet det automatiske lys.
Og bare fordi en bil kan indstilles til selv at stille lyset, holder det ikke bilisten ansvarsfri.
– Du får ingen bøde for at køre med lys, men du kan få bøde for at køre uden, siger politikommissæren til mediet.