Senest i 2025 og gerne før skal det være forbudt at sælge nye diesel-og benzinbiler i Danmark, mener parti.
I sidste uge forbød EU sine medlemslande at sælge nye diesel- og benzinbiler fra 2035. Men står det til Socialistisk Folkeparti (SF) skal det i Danmark været slut med den slags længe før.
Allerede i 2025 og gerne før vil partiet have indført et forbud mod fossilbilen herhjemme. Men det kræver, at afgifterne på elbiler ‘sættes ned med det samme’. Det skriver partiet på sin hjemmeside. Hvor meget, SF vil sætte afgiften på elbiler ned med, fremgår dog ikke af forslaget.
SF’s våde drøm på transportområdet kan dog ikke lade sig gøre. Det slog EU allerede fast i 2019.
– I henhold til gældende EU-typegodkendelseslovgivning er et fuldstændigt forbud mod markedsføring, import eller registrering af nye benzin- og dieselbiler i en medlemsstat ikke foreneligt med EU-lovgivningen.
Sådan skrev EU-kommissær Elzbieta Bienkowska i et svar til Folketingets Europa-udvalg i juli det år. Siden da har meget dog ændret sig. Men SF’s idé om et forbud kan altså først lade sig gøre i 2035.