Siden er august er der stjålet 150 fotofælder rundt omkring i Sverige. Ifølge eksperter måske fordi russerne vil bruge kameraerne til droner.
Natten til fredag i sidste uge blev en person fra Norrtälje i Sverige anholdt. Politiet mistænker vedkommende for at være involveret i tyveriet af 150 fotofælder, som siden august er forsvundet fra de svenske veje. Det skriver svenske SVT.
Det svenske politi bekræfter over mediet, at man har anholdt en person i sagen. Vedkommende er svensk statsborger, oplyser myndighederne.
I alt er der stjålet 150 fotofælder rundt omkring på de svenske veje siden august. Mange af dem i Uppland. Det svenske trafikstyrelse oplyser, at hvert kamera koster omkring 250.000 svenske at udskifte.
LÆS OGSÅ: Kendt fra DR-program – nu er bilforhandler gået konkurs igen
Ifølge eksperter, som de svenske medier citerer, kan kameraerne i fotofælderne ende i Rusland. Her har man nemlig brug for at udstyre droner med kameraer. Og så kan svenske fotofælder godt bruges.
Om der er en sammenhæng mellem russerne og tyverierne i Sverige, kan svensk politi dog ikke bekræfte.
– Der er mange spekulationer i gang. Vi ønsker ikke at spekulere i motiverne. Vi er i gang med en forundersøgelse, for at blive klogere på hvad det drejer sig om. Vi kan ikke udelukke, at der kommer flere anholdelser, siger politiet.