Luke Desmaris mener ikke, at han skal følge samme regler som alle andre bilister. Han er nemlig millionær, siger han selv.
Luke Desmaris kører BMW, og så er han i øvrigt fuldstændig ligeglad med, om han parkerer sin bil ulovligt eller ej.
I London, hvor den 27-årige mand bor, må man ikke parkere foran dobbelt-optrukne gule linjer. Men det gør Luke Desmaris. Faktisk kalder han den ‘ en form for VIP-parkering’. At parkeringspladserne – som slet ikke er parkeringspladser – efter Luke Desmaris eget udsagn allerede har givet ham hundredevis af p-afgift, rør ham tilsyneladende ikke.
– Jeg har virkelig ikke tid til at parkere på andre måder, skriver han i et opslag på sine sociale medier.
I en af Luke Desmaris videoer på Tiktok ser man endda tydeligt, hvordan en gul parkeringsafgift er lagt mellem vinduesviskeren og forruden på den grå BMW M4.
– Folk, der er på røven, ser en p-afgift. Jeg ser det som prisen for VIP-parkering, lyder det i teksten til videoen.
Det kan alt sammen lyde lidt højrøvet. Men som flere i kommentarsporet påpeger, er det faktisk ofte billigere at betale en p-afgift end for at parkere. I hvert fald i London, hvor timeprisen for parkering er 10 pund. En p-bøde er derimod kun 65 pund svarende til 560 kr. Og sådan en kan hver enkelt bil højst få én af i døgnet.
@mrlukedes VIP parking #rich #foryoupage