Det var i første omgang en ‘besynderlig kørsel’, der vakte politiets interesse for den 23-årige. Det endte med at koste ham dyrt.
Man kan køre bil på mange måde. Noget tiltrækker sig politiets opmærksomhed mere end andet. Det var tilfældet for en 23-årig mand, da han tirsdag den 25. oktober blev stoppet på Fælledvej i København.
Hvordan mistanken er opstået, oplyser politiet ikke. Men i hvert fald åbnede betjentene bilens bagagerum, og her blev de mødt af et noget usædvanligt syn.
LÆS OGSÅ: Million-dyr BMW beslaglagt efter gaderæs – kørte 158 procent for stærkt
– Vi beslaglagde over 700 engangs el-cigaretter i bilen og det glæder mig, at vi nu har fået fjernet dem fra markedet, da det hverken er lovligt at sælge eller markedsføre e-cigaretter med smag her i landet, siger fungerende politikommissær hos Københavns Politi Jacob Tiemroth til KøbenhavnLiv.
Af samme grund blev den 23-årige sigtet, han står nu til en bøde på 100.000 kr. De ulovlige ‘smøger’ er nu i Sikkerhedsstyrelsens varetægt.