Hvis du kører din Tesla ud på en kirkegård – altså menneskelig kirkegård – dukker der noget spooky op på skærmen.
Om der er tale om en spøg fra Tesla-teknikernes side eller en generel fejl, er ikke helt til at blive klog på. Men én ting er sikkert – biler kan ikke se døde mennesker. Heller ikke Tesla’er som ellers kan mange sjove ting.
Men en række Tesla-ejere påstår altså, at deres biler viser dem spøgelser. Det har været spooky her op til Halloween, som især mange amerikanere ynder at gøre et større nummer ud. Gerne med udklædning både på huse, gader og ja – så selvfølgelig dem selv.
‘Fænomenet’ med de seende Teslaer der dog ikke noget nyt. Eksempelvis blev TikTok-videoen, som du kan se herunder, lagt ud på det sociale medie allerede i juli sidste år.
Dårlig spøg eller dårlig teknik?
En forklaring kan være, at nogle Tesla-teknikere har hygget sig lidt for meget og plottet visse kirkegårdes lokationer ind i navigationssystemet. En anden – og straks mere sandsynlig – forklaring er, at der er tale om en simpel fejl.
På det seneste har Teslas software til de selvkørende biler nemlig været plaget af en række fejl. Blandt har flere ejere oplevet biler, der registrerer en lysende fuldmåne som gult lys i trafiklys. Af samme grund bremser bilerne selv op.
Faktisk forlyder det, at Tesla seneste opdatering af softwaren er så ringe, at bilmærket risikerer at rende ind en græsning fra det amerikanske justitsministerium. Det skriver Reuters.
@thebrandonleecook Tesla At A Cemetery Spotted Ghosts!! Crazy! #teslacheck #teslamodel3 #spooky #cemetery #tesla #teslacemetery #viral
♬ Amityville Horror – Scary Halloween Sound Effects – Halloween Sound Effects