Annonce:

BMW M3 Touring har allerede fået flere hestekræfter

Altså produktionsbilen findes ikke endnu. Men allerede nu lover den tyske tuner Manhart at hente flere hestekræfter ud af den tre-liters rækkesekser.

Annonce:

M3 Touring er den M3, BMW-kunderne har skreget på siden den første M3 så dagens lys i marts 1986. Og selvom M-folkene gjorde forsøget på en E46 Touring-platform i de tidlige 00’ere, er det først nu, at vi får en rigtig M3 Touring.

Hos den tyske tuner Manhart tyder noget dog på, at man bebrejder BMW for at have gjort for lidt ud af den tre-liters rækkesekser. I hvert fald lover tuneren at have MH3 650 Touring klar, lige så snart de kan få fingrene i en fabriksbil.

Som du nok allerede har gættet vil den bil have 650 hestekræfter og 800 Nm. Det er 140 hestekræfter, mere end BMW selv vil give bilen. Altså i første omgang. De ekstra hestekræfter er dog ikke Manharts eneste løfte.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Manhart smider katalysatoren ud
Bor du det rigtige sted, altså hvor katalysatorer ikke er et krav, vil tuneren hjertens gerne fjerne dem for dig. Det samme gælder benzin-partikelfiltrene. Det skulle gerne få rækkesekseren til at sige bare en smule mere.

Prisen? Ja, den afhænger helt af, hvor langt du vil gå. Underforstået hvor meget du har budget til. Men for at sætte det lidt i perspektiv så tager BMW små 90.000 euro svarende til 670.000 danske kr. for fabriksbilen. Altså uden afgift.

Først herefter kan du begynde at hælde Manhart-udstyr på. Eksempelvis løber de katalysator-frie downpipes op i 3.780 euro. Det er 28.300 kr., og vi er kun lige begyndt.


Besøg vores annoncør:

Besøg vores annoncør:

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 10 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Så skriv til bj@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Populære

Annonce:
Annonce:

Flere populære artikler

Annonce:

Læs også